, Bent Andreasen, Bente Nimb, John Harvey, Stieg Larsson
In Danmark, Ny roman on maj 28, 2007 at 9:08 am

Så er pinsedagene ved at være forbi og man kan gøre status over hvad der er blevet læst i disse dage. Eller måske over hvad der ikke blev læst!
Bunken af bøger som det var planlagt at bruge tid på i denne weekend ser således ud:
Bente Nimb: Mord i Frihavnen
Stieg Larsson: Pigen der legede med ild
Bent Andreasen: Plutoniummanden
John Harvey : Aske og støv
Det blev dog ikke til så meget, da vi så småt er startet en omlægning af Krimisiden. Men mere om det senere.
Anders Roslund, Anna Jansson, Åke Edwardson, Åsa Larsson, Kjell Eriksson
In Ny roman, Sverige on maj 17, 2007 at 10:04 am

Så er der fridage igen – og her kommer vores forslag til læsning i disse dage. Alle er nyere svenske titler.
Anna Jansson: Fremmed fugl
Åsa Larson: Sort sol
Åke Edwardson: Værelse nummer 10
Anders Roslund: Finnigans ære
Kjell Eriksson: Prinsessen af Burundi
Henning Mortensen, Martin Jensen, Ole Frøslev, Peder Bundgaard, Steen Harvig
In Danmark, Ny roman on maj 4, 2007 at 9:47 am

Nu har vi igen et par fridage og i dette herlige solskinsvejr, er det jo dejligt at tage en krimi med i haven og hygge sig med. Her kommer fem forslag på nogle gode krimier, alle danske og denne gang skrevet af mænd:
Ole Frøslev: Slagteren fra Ryesgade
Steen Harvig: Blind vej
Peder Bundgaard: Tåge over Langebro
Martin Jensen: Grevens mænd
Henning Mortensen: Ræven går derude
Blekingegadebanden, Peter Øvig Knudsen
In Danmark, Ny roman on maj 1, 2007 at 7:48 pm
En del af min påskelæsning var Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden. Den danske celle. Øvig blev i første omgang kendt for sine to (meget anbefalelsesvædige) bøger om besættelsestiden, Efter drabet og Birkedal, men denne gang er han tættere på nutiden. Han fortæller om grupperingen omkring Gotfred Appel, og hvordan den udvikler sig fra at være en studiekreds med radikale ideer til at være en målrettet terrorgruppe. Han påviser, at det er sandsynligt, at medlemmer af gruppen har deltaget i flykapringer, og hvordan de sandsynligvis er ansvarlige for en række uopklarede røverier gennem 70′erne.
Bogen er blevet solgt i indtil flere oplag i løbet af de få måneder, den har været på gaden. Det er selvfølgelig et tegn på, at opgøret med især 70′ernes kommunister kun lige er begyndt – for os krimilæsere kommer det ikke som et chok, vi har set tegn i sol og måne (og i krimiernes temaer) på, at interessen for lige netop det opgør til stadighed breder sig.
Det er spændende, men endnu mere interessant er det, at Øvig forsøger at finde en forklaring på den radikaliseringsproces, der fører fra læsning af Marx til brutale røverier, bortførelse og andre nøje planlagte og grove ulovligheder. Det er en fascinerende psykologisk proces, der ikke kun er interessant i et fortidsperspektiv, men bestemt også i forhold til nutidens unge, der bliver forført af terrorismen.
Jeg ser frem til bind 2, der udkommer til efteråret, og ikke mindst til at få lejlighed til at høre forfatteren selv fortælle om arbejdet med bogen – det må man nemlig vente med, til han er færdig med andet bind.