Denne søndags Besøgstid på P2 var hjemme hos Gretelise Holm der talte om sit liv, sine holdninger OG om at skrive krimier. Udsendelsen genudsendes mandag formiddag og tirsdag aften. Læs mere på DRs hjemmeside.
Archive for april 2008
Inger Wolf
In Bogmesse & bogdage, Krimimessen on april 27, 2008 at 1:15 pm
Inger Wolf har netop udsendt bind 2 i serien om Daniel Trokic (“Frost og aske”) og fortalte veloplagt fra scenen i messeområdet om sin måde at skrive på. Om hvordan researchen til denne bog var hård læsning, og at det tog op til et år at forstå den afmagt der skal til for at slå ihjel. Men at hun eller skriver lidt hulter til bulter, men dog har en rimelig fornemmelse for hvem der er morderen.
Og der er godt nyt til alle fans – der kommer et bind 3!
En by i provinsen
In Film & tv on april 26, 2008 at 9:33 am
Den klassiske danske tv-serie “En by i provinsen” er nu på gaden i dvd-form. Serien er fra 1977- 1980 og det var en ganske anderledes form for kriminalgåder politiet tog sig af den gang set i forhold til nutidens krimi-serier som fx. “Rejseholdet” eller “Forbrydelsen”.
Alle 17 afsnit er samlet i en praktisk boks, og kan købes i butikkerne for 250-400 kr.
Anita Lillevang – at give provinsen stemme
In Bogmesse & bogdage, Danmark, Krimimessen on april 23, 2008 at 6:35 am

En veloplagt Anita Lillevang var på scenen sidst på programmet om søndagen. Men det var bestemt værd at vente på, for vi fik en masse at vide om forfatterens skrivemetoder.
Hun forfalte bl.a. om hvordan Carla opstod og hvordan Lars Emil efterhånden har fået maset sig mere ind på Carla så det nu skal blive spændende at følge deres videre liv udenfor byen. Og forfatteren har det fint med at være en af de forfattere der giver provinsen stemme i krimierne. Og at der kommer flere bøger med Carla og Lars Emil:-)
Hvis du vil vide mere kan du også læse vores lille interview med Anita Lillevang på Krimisiden.
Sara Blædel hædres
In Danmark, Priser on april 16, 2008 at 12:57 pm
Krimidronningen Sara Blædel modtager på tirsdag prisen fra Bog & Ide som Årets yndlingsforfatter 2007.
Prisen er på 5000 kr som Sara Blædel straks har givet videre til værestedet Reden i København.
Forfatteren har desuden en ny bog på gaden på tirsdag med titlen “Aldrig mere fri”.
Karin Alvtegen
In Krimimessen on april 13, 2008 at 9:33 amKarin Alvtegen fik overrakt Palle Rosenkrantzprisen lørdag eftermiddag og straks efter blev hun interviewet om sit forfatterskab.

Og især om hendes seneste roman “Skygge“, hvor hun berettede at hun for en gangs skyld fulgte en anden person for at lære vedkommendes profession at kende. Og egentlig kom ideen til denne bog af hendes kendte slægtning, Astrid Lindgren, for hvad nu hvis hun havde en grusom hemmelighed i sin fortid som skulle skjules for enhver pris?
John Hart var bange for svigerfar
In Krimimessen on april 12, 2008 at 7:55 am 
En af de forfattere som jeg blev glædeligt overrasket over var amerikanske John Hart. Jeg havde ikke nået at læse nogle af hans bøger, men interview med ham var meget fascinerede så jeg har hentet hans første bog på bibliotekets hylde.
John Hart er fra sydstaterne, og hans bøger foregår også her. Han arbejdede som forsvarsadvokat i nogle år, lige til han fik en sag om en barnemorder. Så kvittede han jobbet og sprang ud som forfatter. Selvom han var bange for at fortælle svigerfar om sin drøm, da svigerfar var gammel jagerpilot, men John Hart blev bakket op i sin drøm.
John Hart sammenlignes ofte med John Grisham, men ser selv op til sydstatsforfatteren Pat Conroy, og elsker at læse John Sandford, Michael Connelly samt Patricia Cornwell.
Krimimessen er overstået
In Bogmesse & bogdage, Krimimessen on april 7, 2008 at 6:36 pm
I sidste uge var en artikel i Berlingske Tidende om krimien, og om den har udlevet sig selv eller er den ved at blive kvalt i sin egen succes.
Hvis man skal tage efter de besøgende på Krimimessen så er krimien ikke død, for der var masser af mennesker på messens to dage. Og de fik rig mulighed for at høre mange forfattere fortælle om hvordan de skriver, samt få en autograf med hjem.
I den kommende tid vil vi bringe stemningsindtryk fra de to dage og ikke at forglemme billeder.
Varg Veum filmatiseret
In Film & tv on april 1, 2008 at 4:43 pm
Så er turen kommet til Gunnar Staalesens helt, Varg Veum, der nu optræder på det hvide lærred. Handlingen er ført op til nutiden, men optagelser er foretaget i Bergen og omegn.
De tre først film udkommer nu på dvd og samtidig i ny paperbackudgave. Det drejer sig om “Bitre blomster”, “Tornerose sov i hundrede år” & “Din til døden”.
HUSK Gunnar Staalesen kommer til Krimimessen i weekenden!!!