Krimisiden.dk

Posts Tagged ‘Arthur Conan Doyle’

Arthur og George

In England, Ny roman on maj 4, 2008 at 7:45 pm

Julian Barnes har skrevet en roman om Sherlock Holmes-forfatteren Arthur Conan Doyle og hans arbejde med en virkelig kriminalsag. En ung advokat, George Edalji, blev i 1903 anklaget og dømt for mishandling af kvæg. Retssagen var fyldt med fejl og deciderede overgreb mod Edalji, hvis far var parsisk inder. Edalji blev dømt til syv års strafarbejde, men løsladt efter tre uden yderligere forklaring. I de tre år havde mange gjort opmærksom på det åbenlyse justitsmord, og da Conan Doyle hørte om sagen, kastede han sig over sagen med karakterisktisk stædighed. Intet mindre end en fuldstændig frikendelse og deraf følgende erstatning (og naturligvis fundet af den virkelige forbryder) kunne gøre det.

Hvordan det hele gik til, og hvorfor Conan Doyle blev så opslugt af sagen, fortæller Barnes i en fremragende roman, der kræver lidt tålmod af læseren til at begynde med, men snart er man så opslugt, at bogen er svær at lægge fra sig – for mig betød det lidt af en solskoldning, for hvem har sans til at flytte sig, når man er midt i en god bog?

Arthur & George er udkommet på forlaget Tiderne skifter her i 2008.

Sherlock Holmes i bogform

In Film & tv on august 15, 2007 at 9:08 am

Er du også faldet i med at se Sherlock Holmes hver aften på DR, så vil vil du måske også i gang med at læse bøgerne.
Bibliografi.dk får du en fin oversigt over hele Arthur Conan Doyles forfatterskab – og rækkefølgen på bøgerne om Holmes og hans tro væbner Watson.