Deckardag, Göteborg, Håkan Nesser, Henning Mankell
In Bogmesse & bogdage, Sverige on oktober 1, 2007 at 6:00 pm

På deckardagen bemærkede en noget vrissen Henning Mankell, at han var træt af mængden af “intetsigende, spekulative kriminalromaner”, som han mener bliver masseproduceret – og at han derfor tror, krimien vil uddø og forsvinde. Selv har han af samme grund lagt krimien på hylden.

En mere munter Håkan Nesser ironiserede derimod over den udbredte opfattelse, at krimier er nemme at skrive: “Nogle tror, at kriminalromaner er noget, man skriver med venstre hånd. Desværre er der også forfattere, der tror det er sådan – eller også har de bare to venstrehænder.” På billedet er Nesser i selskab med Kjell Eriksson og Lilian Frederiksson, der var én af tre glimrende værter, der styrede forfattere og publikum gennem dagen.
Har Mankell ret i sine dystre forudsigelser? Og har Nesser ret i, at for mange tager for let på arbejdet, når de skriver en krimi?
Arne Dahl, Deckardag, Göteborg, Helene Tursten
In Bogmesse & bogdage, Sverige on oktober 1, 2007 at 5:39 pm

For niende år i træk afholdt tidsskriftet Jury Deckardag på Göteborg bogmesse. Det var et intenst og meget flot program, der præsenterede en lang række spændende krimiforfattere.
Blandt andet fortalte Arne Dahl om 10. bind i serien om A-gruppen, Himmelsöga (bind 9, Efterskælv, er netop udkommet på dansk). Som Dahl-fan var det beroligende at høre, at bind 10 måske ikke bliver det sidste, som Dahl ellers havde planlagt fra begyndelsen for 10 år siden.

“De er jo mine arbejdskammerater,” som en veloplagt og storsmilende Arne Dahl sagde. Han var på scenen med Helene Tursten, der skyndte sig at tiløje, at hendes Irene Huss også lever i bedste velgående lidt endnu.